Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Den dag, hvor Par 3 banen sydede af liv!

Søndag, den 8. maj var der liv og glade dage på Par 3 banen. Her afholdt Begynderudvalget den første af forhåbentlig mange Par 3 matcher for de nye golfere i klubben.

Der deltog 12 nybegyndere, 8 NB’ere (dvs. “totalt nybegyndere”) og 4 NL’ere (“nybegyndere light”). Vi havde gun start kl. 10.30, hvor de 6 2-bolde gik ud med hver sin caddie/coach fra Begynderudvalget. Disse hjalp og fortalte lidt om golfetikette, golfregler osv. – alt sammen på den meget “blide og gode måde” J

Der blev spillet “rigtigt” med markør, honnør, pointtælling osv., og 8 ud af de 12 bestod faktisk delprøve 1 til Golfkørekortet ved at spille de 9 huller med max. 6 slag pr hul.

Efter endt spil på Par 3 gik 2-3 spillere over og puttede og fik den del af golfkørekortet overstået også.

Herefter var der frokost på terrassen, hvor Belinda og Ove havde givet os et rigtigt godt tilbud med rugbrødsmadder og en øl/vand. Der var naturligvis også præmieoverrækkelse til de tre bedste i de to rækker. Vi havde fået sponseret gaver fra Fynske Bank og Svendborg HandelsGymnasium plus 2 pitch forks fra Golfshoppen.

De deltagende begyndere var alle meget begejstrede for dagen, som i al beskedenhed må betegnes som en succes J .

Næste Par 3 match finder sted søndag, den 29.5., hvor vi naturligvis håber at se “de gamle spillere” samt en masse nye.

Svendborg, den 8.5.2016

Gitte Borgermann

(Formand m/k for Begynderudvalget)

 

Pinsemorgen turnering

Kom og se Pinsesolen danse Søndag morgen kl. 6,00 slår vi ud  efter en lille morgenbitter. Efterfølgende er der Brunch på terrassen. Tilmelding i Golfbox inden torsdag kl.18,00. Det er en åben turnering med deltagelse af andre Golfklubber.

Golfspilleren i Centrum

Kære medlemmer

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Svendborg Golf Klub har vi brug for din feedback til at sikre de bedste oplevelser og største mulig værdi af dit medlemskab.

Vi ønsker, at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af Svendborg Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation som hele tiden stræber mod at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Svendborg Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.

Den 10. maj udsender vi første runde af Golfspilleren i Centrum, hvor du måske vil være blandt den 1/3 af vores medlemmer del som i denne omgang får mulighed for at give input. Hvis du modtager en email invitation til medlemsundersøgelsen håber vi du vil tage dig tid til at besvare undersøgelsen. Vi har brug for netop din feedback og vil bruge dine input til den fortsatte udvikling af golfklubben – Tak

 

Med Venlig Hilsen

Svendborg Golf Klub

 

Dubai Open 2016: Spil med om en af de eftertragtede finalepladser i Dubai

Du har nu mulighed for at deltage i Dubai Open 2016, Danmarks største amatør-golfturnering, gennem Svendborg Golf Klub. Turneringen er arrangeret af Profil Rejser i samarbejde med Dubai Tourism, Emirates og Wilson Staff, og der spilles om tolv finalepladser i Dubai.

Den indledende turnering finder sted på nogle af Danmarks bedste golfbaner, herunder også Svendborg.
I år spilles der på banerne: Lyngbygaard, Hørsholm, Køge, Svendborg, Stensballegaard og Skjoldenæsholm.

Spilledatoer fra d. 20. maj til d. 19. juni 2016

I Svendborg spilles der d. 12. juni 2016

Efter hver kvalifikationsrunde vil de to bedste i A- og B-rækken gå videre til finalen i Dubai.
1. præmie ved kvalifikationsrunderne inkluderer:
– Fly København – Dubai t/r med Emirates
– Hotelovernatninger
– Finaleplads i Dubai Open 2016

Klappe-præmier: Udover at der spilles om to finalepladser i Dubai pr. kvalifikationsrunde, vil der være præmier til de øvrige, der er fremme i feltet – samt flotte klappe-præmier.

Pris for medlemmer af Svendborg Golf Klub kr. 300,-
Pris for deltagere der ikke er medlemmer af Svendborg Golf Klub kr. 450,-

Tilmeld dig Dubai Open 2016 her: https://www.4groupsonly.dk/dubai-open-2016/tilmelding.html

Ledsagere kan komme med til fordelagtige priser – ring til Profil Rejser og hør mere på 77 33 56 20

Klub 81 turneringer

Som K81 medlem har du mulighed for at deltage i 5 turneringer, der afholdes med en i hver af de fem deltagende klubber i K81-samarbejdet: Vestfyns Golfklub, Svendborg Golf Klub, Faaborg Golfklub, Blommenslyst Golf Klub og Langesø Golf Club. Se vedhæftede opslag.

Udover de fem turneringer, har du mulighed for at deltage i en gennemgående turnering, hvor hver spiller kan medtage de tre bedste resultater.

Spilform: Stableford
Turneringsfee pr. turnering: Kr. 70

 

Øvrige turneringsbetingelser vil fremgå af opslag i Golfbox for hver enkelt turnering. Se www.golf.dk/turneringer

 

Den første turnering afholdes i Vestfyns Golfklub den 7/5 2016.

 

Tilmelding skal ske i golfbox.  Klubturneringer – åbne turneringer – k81.

 

Øvrige spilledage:

 

19.6    Svendborg

30.7    Faaborg

3.9      Blommenslyst

2.10    Langesø

 

Se i øvrigt opslag i klubben.

 

Med venlig hilsen

Ulla Larsen – Ingeborg Ploug.

 

Regelgennemgang

Kære medlemmer, så er der gang i regelgennemgang igen. Her kan du lære reglerne, eller få en opdatering af din regelviden.

Vi har allerede nu tre datoer. Tilmelding kan ske på begyndertavlen i klubhuset.

Datoerne er:

Lørdag d. 7 maj kl 13 – 15

Onsdag d. 11 maj kl. 17 – 19

Lørdag d. 14 maj kl 13 – 15

Regionsgolf, Senior-, Veteran- og Superveteranrækken

Tilmeldingen er afsluttet den 24. april for deltagelse i turneringerne, og den 25. april har holdkaptajnerne sat deres hold til de forskellige rækker. Hvis ikke det allerede er sket, vil der meget hurtigt blive sendt besked fra de respektive holdkaptajner til de spillere, som vil blive udtaget til holdene. Jeres hurtige tilbagemelding til holdkaptajnerne om mulig deltagelse de enkelte spilledage vil blive værdsat. Eventuelle medlemmer som ikke er blevet sat på hold, kan håbe på en tjans som reserve.

Med håbet om en god golfsæson for alle.

Gerner Juhl Petersen

Klubkoordinator for Regionsgolf Vest, Senior/Veteran.

Hjælp os med god opførsel

Kære medlemmer, gæster og andre besøgende. Dette er et råb om hjælp. Vi beder jer være opmærksomme da vi for tiden desværre oplever nogle ubehagelige ting i klubben. Vi håber derfor at alle vil være med til at holde øje, og gerne påtale hvis man ser ting som vi nu vil beskrive for jer.

Der er meget store problemer med generel opførsel. Det er oplevet at teesteds markeringer er trådt ned i jorden således kun 1 cm stak op fra jorden.

Flere teestedskilte er i weekenden blevet flyttet, det gælder især 62 & 54 markeringerne som er flyttet tættere på 58.

Vedhæftet er billeder af et syn som mødte Henrik Zacho lørdag morgen ved drivingrange. Der mangler 2-3.000 træningsbolde fra sæsonstart og halvdelen af kurvene er forsvundet.

Ligeledes forsvinder de sæt som klubben får doneret fra medlemmer til begyndere. Det er sket flere gange fra ”det 8 kantede hus”.

 

IMG_10391 IMG_10381 IMG_10371

Officiel klubspilletrøje

Svendborg Golf Klubs officielle klub spilletrøje, som bruges ved DGU Danmarksturneringer, regionsgolf og junior turneringer kan nu erhverves i proshoppen, for kr. 299,- inkl. klublogo.

Klubben anbefaler at man bærer trøjerne ved spil i disse turneringer.

Lokalregel er fjernet

Alle lempelser through the green er ophævet.

(Der må ikke længere lægges op, ved tællende runder)