Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Seniorerne på golftur til Odder og Skanderborg

Fra den 8 – 10 September 2025 var Ca 50 glade seniorer afsted på årets golftur.
Der blev spillet golf hos Odder Golfklub og Skanderborg Golfklub.
Det blev en dejlig tur på skønne baner med nye udfordringer, højt humør, overnatning på Hotel Skanderborghus med 2 dejlige middage og folkedans som Ole Ryge med sikker hånd og harmonika guidede os igennem 😅🥰
Dette kunne lade sig gøre idet Karen Sparwath og bestyrelsen, for 13 gang havde fået turen arrangeret.
1000 tak fra os alle”
Venlig hilsen
Gitte Kjær og Co

Hjælp Svendborg Golf Klub – Din donation gør en forskel!

Kære medlemmer

Vi har igen i år mulighed for at søge om momskompensation via en statslig pulje målrettet almennyttige foreninger – og din hjælp er afgørende for, at vi kan komme i mål.

For at kunne søge, skal vi modtage mindst 100 donationer à minimum 200 kr. inden 31. december 2025. Når vi når dette mål, forventer vi at kunne modtage op mod 150.000 kr. i kompensation – et beløb, der gør en stor forskel for klubben.

I år vil midlerne blive brugt til:

  • Nivellering af driving range
  • Færdiggørelse af hul 7 på 9-hulsbanen
  • Etablering af hegn og yderligere afskærmning ved det gule hus

Sådan donerer du (min. 200 kr.):
I år foregår indbetaling af donationer via GolfBox på følgende link:
Indbetal via GolfBox

Dette sikrer, at vi får alle de nødvendige oplysninger korrekt registreret.

Har du ikke adgang til GolfBox, men ønsker stadig at donere kr. 200,-, kan du benytte:

  • MobilePay: 899877
  • Bankoverførsel: Fynske Bank – Reg.nr. 0815, Konto: 8159921450

Husk at angive dit navn og hele dit CPR-nummer i beskedfeltet.

Din donation er fradragsberettiget, da vi indberetter den til SKAT. Vi videregiver naturligvis ikke dine oplysninger til andre end SKAT i henhold til GDPR.

Hvis vi mod forventning ikke når målet, tilbagebetales alle donationer.

Vi håber på stor opbakning – din støtte er vigtig og bidrager direkte til at forbedre vores fælles golfoplevelse.

Tusind tak for din hjælp!

De bedste hilsner
Claus Bjerregaard
Formand
Svendborg Golf Klub

Erhvervsklubmatch på Great Northern

Det blev som det plejer en dejlig dag på Great Northern i Kerteminde, hvor Nicolai Birch Fabech fra Carlsberg havde forfriskninger med til alle deltagere.
Bagge og Bojsen havde flotte præmier med og Top 5 på dagen blev:
1) Lars Jarlgaard fra Digital Group
2) Allan Bojsen fra Bojsen IT
3) Kenn Bach Thomsen fra Infowise
4) Jakob Hansen fra JH Line
5) Christian Castella fra Kiropraktisk
Vi plejer gerne at høre lidt om matchsponsors virksomhed, men undertegnede glemte simpelthen dette på dagen og skylden er udelukkende Lars Jarlgaards som tog al fokus med hans flotte HIO på hul 9. Tillykke Lars – ærgerligt du ikke kunne få lov til at give en lille en, men der kommer andre lejligheder ude hos Jane 🙂
Qua ovennævnte, så har jeg fået Bagge og Bojsen til at lave et lille skriv om deres virksomheder således de også får lidt “taletid” ligesom de andre matchsponsorer plejer at gøre:
Christian Bagge udtaler om sin virksomhed:
Partus – et full-service reklamebureau
Har din virksomhed brug for at blive opgraderet på den grafiske linje?
Så er det PARTUS ved Christian Bagge, du skal kontakte.
PARTUS arbejder med alt Grafisk kommunikation og med mere end 25 års erfaring i reklamebranchen har Christian arbejdet sammen med nogle af Danmarks største virksomheder – herunder LEGO, Danfoss og Grundfos m.fl. I det sydfynske har bl.a. SEF, KEOFITT, Erik Jørgensen Møbelfabrik og DanPilot været blandt kunderne.
Samtidig er små og mellemstore virksomheder en vigtig del af kundekredsen, og alle får den samme høje kvalitet og personlige service.
Hos PARTUS får du:
– Gennemarbejdede løsninger
– Hurtig ekspedition
– En samarbejdspartner med øje for detaljen
– og ikke mindst, en golfmakker som altid er klar til en runde 😉
Besøg hjemmesiden her: www.partus.dk

Allan Bojsen
udtaler om sin virksomhed:
Bojsen IT
Bojsen Web, som Allan Bojsen står bag, sidder til dagligt og udvikler hjemmesider i verdens bedste system til den slags. Det hedder WordPress og sikrer at hjemmesiderne er nemme at vedligeholde efterfølgende. Når en hjemmeside afleveres til kunden, tilbyder Allan et gratis kursus i at opdatere hjemmesiden med tekster og fotos. Og det gælder naturligvis til både små og mellemstore virksomheder.
Allan hjælper også med den lidt mere kringlede form for nørderi, når det handler om søgninger i Google. Hvordan ligger din virksomheds hjemmeside i Google, hvis man googler et af dine produkter eller ydelser?
Bojsens egen hjemmeside? Den kan ses på https://bojsen.dk/
Jeg ved at flere i netværket gør brug af d’herrer’s ydelser og sidder der nogen og mangler hjælp til design og diverse webydelser, så tag endelig fat i Bagge og Bojsen
Vi ses onsdag den 17 september til næste erhvervsmatch, hvor Maya Guidning v/ Maya Halstengård er matchsponsor

Sidste fredagsturnering afholdt – endnu engang sponsoreret af Sydbank

I fredags blev der afholdt årets sidste fredagsturnering i strålende solskin og højt humør.
Dejligt at der er så stor opbakning, og vi får mødt mange nye medspillere. Aftenen blev afsluttet med fællesspisning og hyggeligt samvær.
Turneringen var igen sponsoreret af Sydbank, så der var rigtig gode gevinster til de 3 bedste hold og klapgevinster til mange.
Tusind tak til Sydbank for de fine gaver.

Klubmesterskaber 2025

Så fik vi afholdt årets klubmesterskaber – sponseret af Vinsted
Det blev nogle gode dage på de grønne arealer, med en masse flot golf fra de deltagende spillere.
De dygtige spillere nedenfor vandt følgende rækker med flere end 2 eller flere deltagere:
Nettoturnering: Lasse Emil Hansen
Herre 19-29 år: Emil Guldfeldt
Midage Herre: Michael Ostersen
Senior Herrer: Lars Rosener
Veteran Herrer: Troels Segel
Veteran Damer: Jette Pedersen
Super Veteran Herrer: Jes Nielsen
Top 3 over de bedste damer og herrer, hvoraf nr 1 i de 2 respektive rækker blev årets klubmestrer
Damer:
1) Lisbeth Seiersen
2) Majken Haldan
3) Ida H.H. Pedersen
Herrer
1) Emil Guldfeldt
2) Frederik R. Henriksen
3) Michael Ostersen
Stor tillykke til jer alle og et specielt tillykke til Emil og Lisbeth med at blive årets slagsspilsklubmestre.
Slutteligt skal der lyde en stor tak til Lars Aagard og Thomas Andersen fra Vinsted for de flotte præmier.

Stor tak til SH Group

Kære alle
Takket være et stærkt netværk og en imponerende indsats fra både Rolf og Kim hos vores Platinsponsor SH Group, har vi i går fået skiftet motoren på vores boldopsamler – og den kører igen!
I går rakte vi ud til Kaare Vang Jensen og Michael Buster fra SH Group for hjælp fra en elektriker, og kort tid efter stod Kim klar og spurgte efter Rolf.
Selvom vi ikke havde datablade på robotten, blev der hurtigt fundet en løsning: Kim hentede en lærling og en ladbil, og sammen tog de robotten med til værkstedet.
Her blev den fikset og bragt tilbage, hvorefter supporten fra Reloxrobotics fik robotten online igen – og nu er den tilbage på banen og klar til at samle bolde!
Tusind tak til SH Group og alle involverede – det er netop sådan samarbejde og handlekraft ser ud! 💪👏 
God sommeraften
Mikael

Affald på banen

Kære medlemmer
Vi har oplevet et stigende problem med efterladt affald på golfbanen.
Billedet herunder er taget søndag den 10. august, og mængden af affald er samlet fra hul 1 til og med hul 4 – desværre et tydeligt tegn på, at vi alle skal være mere opmærksomme.
Lad os sammen passe på vores bane.
Tag affald med videre, hvis der ikke er en skraldespand lige i nærheden
Hjælp gerne med at samle lidt op, hvis du ser noget ligge
Vi ønsker, at banen skal være et rent og rart sted at spille – både for os selv, vores gæster og naturen omkring os.
Tak for hjælpen 🌿

Sidste runde i danmarksturneringen 2025

Så fik vi spillet sidste runde i danmarksturneringen 2025 og der var mange flotte resultater igen igen.
Herrer 3 division
Det blev en blandet weekend, hvor vi indtil det sidste var med i spillet om oprykning til 2 division. Desværre var Odense Eventyr Golf for stærke på hjemmebane og det blev til et nederlag på 8-4 og en flot 2 plads i puljen. Kom igen drenge – vi kommer stærkt igen næste år
Herrer 4 division
Efter at have slået Faaborg hjemme om lørdagen 10-2 blev det søndag til uafgjort mod Blommenslyst og en suverræn 1 plads i puljen. Godt gået drenge!
Herrer Kval række
2 storsejre resulterede i en sikker 1 plads i puljen. Stærkt !
Senior Kval række
Selvom det ”kun” blev til en sejr i weekenden, så sluttede holdet også som nr 1- Godt spillet allesammen
Superveteran Kval række
1 sejre og en tabt kamp resulterede i at holdet sluttede på en tilfredsstillende 2 plads i puljen
Damer Kval række
Holdet vinder og taber en kamp i weekenden og sluttede på en flot 1 plads i puljen. Flot gået piger.
Overordnet var det igen en flot weekend for vores turneringshold – Go Svendborg – Stærkt arbejdet!
Ønsker man at se de enkelte resultater, så kan man klikke her og finde holdende: https://www.danskgolfunion.dk/golfbox-visning…
Følgende virksomheder er navnesponsorer for Elitearbejdet i Svendborg Golf Klub
Infowise, LaserRens, BeneFiT Stenstrup, Kiropraktisk, Scandinavian Technology, SEF Energi, Nordic Story, Skousen Svendborg, Digital Group, Svendborg Kommune via Folkeoplysningens Talentmidler, Mentalform, TFW Svendborg samt TM Salg og Service

Fælles netværksmøde og golfturnering imellem Svendborg og Odenses Erhvervsnetværk

Odense Golf Klubs netværksgruppe og Svendborg Golf Klubs Erhvervsklub satte hinanden stævne
til fælles netværksmøde og golfturnering og det blev en rigtig hyggelig dag ude på de grønne arealer i Svendborg
Dagen startede med morgenmad, efterfulgt af netværksøvelser faciliteret dygtigt af Kenneth Dreyer fra MentalForm
Efter deltagerne havde puttet med papirskugler og lært hinanden bedre at kende, blev det tid til selve golfturneringen hvor Top 3 blev:
1) Kenn Bach Thomsen fra Infowise
2) Simon Vilhelm Haag Borg fra Creo Arkitekter
3) Morten Sol Petersen fra Svendborg Svendborg-fliserens.dk
Tillykke til de dygtige spillere, som havde et kæmpe præmiebord at gå ombord i 🙂
Udover de individuelle præmier så var der også en holdpræmie som blev vundet af førnævnte Kenn og Simon samt Steen Nielsen fra DanGroup Invest og Teddy Jonas Pedersen fra Kunstgræsfabrikken
Tillykke til alle og tak til Odenses netværksgruppe for at komme og besøge os

Danmarksturneringen resultater fra 2 weekend

Så fik vi afholdt endnu et par runder i danmarksturneringen 2025 og endnu engang kan vi være MEGET stolte over resultaterne.

Herrer 3 division
Det blev en meget flot weekend med 3 vigtige point som kom istand via en hjemmesejr over Odense Eventyr Golf og en uafgjort ude mod Odense Golf Klub. Dette resulterer i at vores 1 hold ligger nr 1 i puljen inden sidste spillerunde.

Herrer 4 division
2 tætte kampe resulterede i 3 point og en førsteplads i puljen inden sidste spillerunde og med gode chancer for at rykke en division op.

Herrer Kval række
2 flotte sejre resulterer i at holdet ligger nr 1 inden sidste spillerunde.

Senior Kval række
Holdet ligger klart nr 1 efter 2 flotte sejre

Superveteran Kval række
Efter en lille sejr over Kolding og nederlag til Odder ligger holdet nr 2 i en tæt række

Damer Kval række
Holdet vinder og taber en kamp og ligger inden sidste spillerunde nr 1 i puljen.

Overordnet var det en MEGET flot weekend for vores turneringshold – Go Svendborg – Stærkt arbejdet!

Ønsker man at se de enkelte resultater, så kan man klikke her og finde holdende: https://www.danskgolfunion.dk/golfbox-visning#/customer/15/interclubtournaments

Elitearbejdet i Svendborg Golf Klub er støttet af følgende virksomheder:

Infowise, LaserRens, BeneFiT Stenstrup, Kiropraktisk, Scandinavian Technology, SEF Energi, Nordic Story, Skousen Svendborg, Digital Group, Svendborg Kommune via Folkeoplysningens Talentmidler, Mentalform, TFW Svendborg samt TM Salg og Service

#støtvoressponsorerdestøtteros