Åbningstider i sekretariatet
Vi har ændret en smule i vores åbningstider for sekretariatet, du kan finde dem under kontakt
Nyheder fra Svendborg Golf Klub
Vi har ændret en smule i vores åbningstider for sekretariatet, du kan finde dem under kontakt
Søndag den 11 maj 2014 kl. 10.30 – 12.00 starter Søren Rosager og Jakob Hansen træning op i Svendborg Golfklub for de helt små drenge og piger.
Kravet for at prøve kræfter med golf er en alder fra 4-5 år og op til ca. 9 år.
Fokus er på leg kombineret med golf, hvor børnene får en god indgang til golfsportens mange glæder.
Træning vil fortsætte hver søndag på samme tid, dog kan der være enkelte søndage hvor træningen ikke gennemføres, dette vil vi selvfølgelig orientere om løbende.
Tilmelding kan foretages i klubben i sekretariatet eller via hjemmesiden. Prisen er kr. 500,- for en hel sæson.
Vi glæder os til at se jer i klubben.
For yderligere info kontakt sekretariatet.
OBS OBS OBS: Informationsmøde om Hak og Riv afholdes 29/4 kl. 15.00 i klubhuset.
Som meddelt på Generalforsamlingen, bliver der brug for ”billig” arbejdskraft i klubben hen over 2014. Derfor har vi oprettet ”Hak og Riv”.
I skal være os behjælpelige med det manuelle arbejde i sandbunkers i samarbejde med Kenneth. Greenkeeperne sørger for den maskinelle del af arbejdet!
Arbejdet tænkes udført, hvor vi (medlemmerne) går først og hakker ukrudtet løs, efterfølgende river en greenkeeper bunkeren maskinelt. Anden person river efterfølgende bunkeren, hvor maskinen ikke kan nå (f.eks. oppe under græskanten).
Mere info ved Kenneth på det kommende møde!
Vi forestiller os arbejdet udføres af 2 personer pr gang! – Det vil tage ca. 4 timer.
Frivillige søges, som har muligheden for at yde en 4 timers indsats, i tidsrummet 08.00 – 15.00, på hverdage.
Send en mail til Emil på: en@svendborg-golf.dk senest fredag den 25 april 2014.
Efterfølgende bliver der hurtigst muligt indkaldt til instruktionsmøde, hvor Kenneth vil forklare arbejdsproceduren nærmere.
Bliver vi 24 frivillige, skal hver enkelt frivillig yde 2 X 4 timers arbejde i løbet af sæsonen!
Belønning: Sidst på sæsonen bliver der afholdt en turnering, hvor alle, der udfører frivilligt arbejde til klubben, vil blive indbudt!
På forhånd mange tak!
Med venlig hilsen
På bestyrelsen vegne
Lone A. Topp
Golf Tour Sydfyn – som er et samarbejde mellem Svendborg-, Faaborg og Midtfyns golfklubber – har
gennem årene skabt et godt overskud til vore klubber og samtidig været medvirkende til, at mange nye
golfbekendtskaber er opstået blandt de deltagende spillere.
Som medlem af én af de arrangerende klubber får du muligheden for at spille såvel din egen bane som 2
andre gode baner sammen med spillere fra nogle af de mere end 50 klubber, som forventes at deltage i
arrangementet – en rigtig spændende oplevelse, hvor sammenholdet i de enkelte grupper er helt specielt.
Du kan tilmelde dig til Golf Tour Sydfyn 2014 på www.golftoursydfyn.dk hvor også tilmeldings- og
turneringsbetingelserne findes. Som medlem af én af de arrangerende klubber får du en særlig pris på kr.
1.095,- som selvfølgelig også indbefatter et brag af en afslutningsfest i Midtbyhallen i Svendborg, hvor også
Ikke-golfspillende ledsagere kan deltage i afslutningsfesten for kr. 450,-
Som det fremgår af ovennævnte er der mange gode argumenter for at tilmelde sig Golf Tour Sydfyn 2014. Vi kan i alle tilfælde love dig en golfoplevelse på højt niveau – og gennem din tilmelding er du samtidig med til at støtte din klub.
Med venlig hilsen
Svendborg Golf Klub Midtfyns Golfklub Faaborg Golfklub
Vagn Grønbjerg Ivar Knoth Bent Hansen
(formand) (formand) (formand)
Mange har sikkert bemærket at varmen kommer nærmere, og at græsset gror! Og når græsset gror skal det klippes. Det er nødvendigt at klippe græsset på drivingrange, for at det er muligt at samle bolde op. Og for at klippe græsset, er det også nødvendigt at lukke for udslag på range.
Vi har de seneste år lukket rangen søndag eftermiddag, for at samle boldene, og så kunne greenkeeperne så slå græsset mandag morgen. Det har så medført at rangen har været lukket forholdsmæssigt længe.
Det prøver vi trænere nu at råde bod på. Vi har lavet en aftale med greenkeeperne om at vi selv klipper rangen umiddelbart efter at vi har samlet boldene. Dette medfører så at rangen vil være lukket i ca. 2 til 2 ½ time for derefter at åbne igen.
Rangen vil blive lukket på forskellige tidspunkter, men mest på tidspunkter hvor der ikke er så meget aktivitet i klubben, Når der er meget vækst i græsset, vil der være behov for op til 2 klipninger i ugen.
Vi vil informere på hjemmesiden, senest dagen før der skal klippes, under menuen ”Nyheder fra Pro”
Vi håber at vi kan tilfredsstille alle med denne løsning.
Med venlig hilsen
Trænerteam
I hele april måned kan alle greenfee gæster som spiller 18-huls banen, veksle deres greenfee bagmærke til gratis mad i restauranten. Det eneste du skal gøre, er at aflevere greenfee bagmærket i restauranten efter din runde. Så vil de veksle denne til gratis mad. Tilbuddet gælder kun for gæster på 18-huls banen og altså ikke 9-huls banen. Vi håber at alle vores gæster vil benytte sig af tilbuddet.
Turneringskalenderen er lavet og du kan se datoerne i vores Turneringskalender 2014
I vores bestræbelse på løbende at udvikle Svendborg Golf Klub har vi til glæde og gavn for vores medlemmer og gæster, valgt at indgå i et samarbejde med Dansk Golf Union og deres samarbejdspartner Raw Milk.
Golfspilleren i Centrum giver os mulighed for at øge opmærksomheden på den enkelte golfspillers oplevelse i vores golfklub og stræbe mod at skabe flest mulige positive ambassadører blandt klubbens medlemmer og gæster.
Vi ønsker, at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af Svendborg Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation som hele tiden stræber mod at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.
Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Svendborg Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.
Som medlem vil du årligt modtage ét spørgeskema som vi håber du vil besvare. Vi vil også løbende spørger vores gæster. Det er afgørende at vi modtager netop din feedback omkring dine oplevelser i golfklubben.
Med Venlig Hilsen
Svendborg Golf Klub
Pga boldopsamling og klipning af Driving Range, vil der være lukket for træningsbolde ved middagstid og ca. 2-3 timer frem. Vi beder om forståelse for dette.