Besøg hos Svendborg Vingård

Det blev til nogle hyggelige timer i selskab med 35 erhvervsfolk, da vi gentog sidste års succes og besøgte Christian Jeppesen på Svendborg Vingård

Vi startede med en velkomstdrink fra vingårdens egen produktion af Birkebobler og eftermiddagen blev en blanding af hygge, netværk, vin, ejendomsinfo og røverhistorier

Vinbonde Christian Jeppesen kom undervejs bl.a.ind på lidt om produktion af vindruer til vin, gæring af vin, markedsføring og salg af vin

Derudover havde vi besøg af Uffe Jeppesen, som fortalte om fortid og nutid i forhold til at drive og opstarte et ejendomsselskab herunder:

Opbygning af et ejendomsselskab
Udvælgelse af en ejendom der er værd at købe
Opbygning af en ejendomsportefølje – do’s and dont’s
Typiske problemer med administration af ejendomme
Samarbejde imellem far og søn

Sidste punkt omhandlede vinbonde Christian Jeppesens indtog i familievirksomheden SEVA Ejendomme, hvor han d.d. er direktør og sparringspartner til Uffe som er bestyrelsesformand.

Undervejs smagte vi på vine fra vingårdens seneste høst og eftermiddagen blev afsluttet med en sandwich fra Svendborg Golf Restaurant, mens der blev netværket deltagerne imellem.

Der skal lyde en stor tak til Uffe og Christian for at lægge hus og stemme til arrangementet