Hyggelig dag og aften da klubbens bedste spillere besøgte Bogense Golf Klub
Det blev en hyggelig dag og aften, da vores danmarksturneringsgolfere var på besøg hos Bogense Golf Klub
Klubben var tidligere på året vært for en Challenge Tour turnering og har et linkspræg over sig, så det var en helt andet slags bane, end den vi plejer at spille på.
Formålet med turen var at spille golf og generelt tale lidt sammen om mulige ønsker til forbedring af miljøet for turneringsspillere i Svendborg Golf Klub
Dagen startede kl 9 hvor klubbens sponsor Frank A. Busser, stod klar til at fragte os op til Bogense i deres flotte VIP bus.
Det blev en kold og blæsende runde, med blandede resultater, men humøret var højt hos alle deltagerne.
Dagen blev afsluttet med mad og hygge nede hos vores sponsor Vinsted som til lejligheden, havde reserveret deres kælder, så vi i ro og mag kunne sidde og hygge og tale lidt om fremtiden.
Følgende virksomheder er navnesponsorer for turneringsspillerne i Svendborg Golf Klub:
Infowise, LaserRens, BeneFiT Stenstrup, Kiropraktisk, Scandinavian Technology, SEF Energi, Nordic Story, Skousen Svendborg, Digital Group, Svendborg Kommune via Folkeoplysningens Talentmidler, Mentalform, TFW Svendborg samt TM Salg og Service




