Turneringsgolf

I Svendborg Golf Klub har vi et træningsmiljø, hvor spillerne udvikler sig fysisk og mentalt. Der er et tæt samarbejde mellem træner og sportsudvalget for at sikre og skabe de bedste muligheder for vores spillere.

Svendborg Golf Klub støtter op om træning og spil på højeste niveau, da turneringsholdene er en vigtig del af klubbens profil.

Vi har i 2018, 2 herrehold i divisionsrækken og et herrehold i kvalifikationsrækken, samt 1 damehold i 3 division og et damehold i kvalifikationsrækken.

Der er spillertøj til alle spillerne, dog med lidt egenbetaling.

Der er træning hver onsdag kl. 18 med vores træner, Fredrik Johnsson. I ulige uger får damerne træning, mens herrerne er ude og spille og omvendt i lige uger.

Der er også mulighed for individuelle træningstimer med Fredrik, som spillerne kan bruge efter behov.

Træneren har ansvaret for sammensætningen af holdopstillingen, samt træningsplanen. Derfor er det vigtigt at man som spiller hurtigt melder ud, hvis man er forhindret i at spille i en af de 3 spilleweekender, da Fredrik vil have holdene sat ugen før hver match.

For at træneren kan få et overblik over spillernes form er det vigtigt at kommer til træning, samt indleverer scorekort løbende.

I løbet af sæsonen vil der være forskellige arrangementer i løbet af året for turneringsholdene, såsom træningsweekend og andre sociale arrangementer. Ideer og forslag fra spillerne er altid velkommen, hvis der er noget de synes vi skal prøve.