Per Bihl Torsdagsturneringen

Nu er den nye sæson startet. Alle klubbens medlemmer har naturligvis et håb om en masse gode runder på vort smukke anlæg. I år er det 25 år siden turneringen blev startet. Det vil vi naturligvis markere i løbet af sæsonen.
Vi vil gerne opfordre klubbens medlemmer til at støtte op om klubbens åbne turnering. Selv om du i forvejen deltager i ”Mandagsherrerne” eller ”Tirsdagsdamerne” er du meget velkommen til også at deltage i ”Torsdagsturneringen” og her spille sammen med andre golfere du måske ikke møder i de andre turneringer.
Det er dejligt nemt at deltage. Du kommer bare og lægger 30 kr. sammen med dit scorekort, og du er med.
Turneringsledelsen sammensætter holdene efterhånden som deltagerne møder. Det er typisk i 3-bolde. Er du ny i klubben er det en god måde at lære nye spillere at kende og også at udvide netværket i klubben. I ”Torsdagsturneringen” vil vi gerne have så mange som muligt til at deltage, men vi vil især gerne have at flere damer deltager.