Medlemmer til rekrutteringsudvalget søges

Er du en ørn til at strukturere og planlægge og har lyst til at hjælpe klubben med en meget vigtig opgave som frivillig?

Vil du være frivillig i Svendborg Golfklub

De danske golfklubber oplever i disse år at der skal kæmpes for at holde et stabilt medlemstal – det gør vi også. For at kunne opretholde de nuværende medlemstal skal der arbejdes benhårdt på to fronter, rekruttering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende medlemmer. Fastholdelsen af nye medlemmer sørger begynderudvalget rigtig godt for, men klubben har brug for din hjælp i det nye rekrutteringsudvalg

I rekrutteringsudvalget vil Du få følgende opgaver:

  • At være tovholder for en af klubbens rekrutteringsaktiviteter
  • At planlægge din aktivitet i detaljer
  • At udarbejde klubbens rekrutteringskalender sammen med resten af udvalget
  • At finde ud af hvilke reklame materialer der skal bruges hvornår
  • At hjælpe med at afvikle rekrutteringsaktiviteten
  • At gennemføre planen for aktiviteten til mindste detalje

Hvad skal du kunne?

  • Være god til at planlægge og strukturere.
  • Være selvstændig og kvalitetsbevidst. Du gør det du sætter dig for.
  • Kunne afse tid til at påtage dig opgaverne og har lyst til at gøre en forskel for klubben.
  • Mødes et par timer ca. hver 6 uge uden for golfsæsonen og lidt oftere når rekrutteringsaktiviteterne nærmer sig.
  • Deltage i vores næste møde, onsdag d. 26. marts klokken 16.00

Vi kan tilbyde:

  • Et hyggeligt fællesskab
  • Muligheden for at være med til at udvikle Golfklubben og sikre dens fremtid.
  • Stor fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen

Hvis du har lyst til at gøre en forskel og du opfylder (nogle af) ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at kontakte Ebbe Vej for yderligere oplysninger.

Tilmeld dig hos Ebbe på info@svendborg-golf.dk

 

Med Venlig Hilsen

Rekrutteringsudvalget

Svendborg Golf Klub