Retningslinier for KIK

Formålet med klubber i klubben er at fremme det sociale liv i klubben ved hjælp af et fællesskab for folk med fælles interesser.
Dette sker igennem månedsmatcher og tilfældig inddeling af hold på spilledagene.

• En officiel klub i klubben (KIK) skal have nedfældet vedtægter samt afholde generalforsamling 1 x årligt. Her er juniorer og  kaninturnering dog undtaget.

• En KIK skal udarbejde en turneringsplan for hele året. Denne afleveres i sekretariatet senest december. Herefter vil sekretariatet booke tiderne ind for den kommende sæson. Turneringsplanen skal indeholde ønskede starttider, ønsker om samlet start samt heldagsture udenfor klubben.

• En KIK kan have én ugentlig spilledag og max blokere 16 starttider, dog kan der ved stor tilslutning anmodes om ekstra starttider. Blokeringen er indsat som en fortrinsret, dog skal KIK tage hensyn til greenfee-gæster, som gerne vil spille i tidsperioden.

• Ligeledes vil sekretariatet have rettighed til at fjerne blokering af starttider, hvis disse ikke udnyttes i en længere tidsperiode.
Afgørelse herom træffes ud fra registreringer i golfbox.

• Hver KIK har ret til fem matcher på en sæson med gunstart. Der skal startes fra hul 1 og fremefter, således at banen kan stå åben mest muligt for andre medlemmer og gæster.

• Sekretariatet kan senest 40 dage før en KIK turnering indsætte en Company day, som flytter KIK’erne på 9 hulsbanen eller helt aflyser spilet på dagen. Det skal dog tilskyndes, at man breder det ud over så forskellige tidspunkter som muligt, således at KIK’erne ”rammes” ens

• Sekretariatet er forpligtet til at yde support/hjælp vedr. golfbox og opsætning af turneringerne samt scorekort.

• KIK fører selv regnskab for klubbens aktiviteter.

• KIK’erne er selv ansvarlig for kontakt og afregning med restaurant og proshop i Svendborg Golf Klub.

• KIK er forpligtet til at yde hjælp som turneringshjælper til klubbens officielle turneringer, KIK modtager forespørgsel fra turneringsudvalget, så snart turneringsprogrammet foreligger primo sæsonen.

• Alle KIK er forpligtet til at kontakte sekretariatet, inden en sponsor kontaktes. Dette gælder dog ikke, hvis sponsor henvender sig direkte til KIK eller udvalg. Dog skal sekretariat kontaktes herefter.