DM i slagspil 2018 foregår i Svendborg Golf Klub

Svendborg Golf Klub har fået æren af at være vært for DM i slagspil 2018, her vil de bedste amatører dyste om det eftertragtede Danmarksmesterskab, som hos Dansk Golf Union (DGU) regnes for en af de største turneringer i kalenderen. Klubben har tidligere været vært for DM i hulspil, men det ligger snart 10 år tilbage i tiden.

Det er  en stor ting for klubben, udvælgelsen er sket på baggrund af en vurdering fra DGU, som vurderer vores bane som værende en god kandidat til at afvikle Danmarksmesterskabet. At det så falder sammen med vores 50 års jubilæum er bare en ekstra gulerod, for et år som vi ser meget frem til

Netop klubbens jubilæum får også en del fokus i 2018. Klubben forventer at lave en række arrangementer som skal gøre opmærksom på klubben, både for de nuværende medlemmer og gæster udefra.

Der venter nu et stort arbejde for klubben i form af at skaffe frivillige hjælpere, forberede banen til turneringen og skabe en god oplevelse for de mange deltage og tilskuere som forventes at være i klubben i perioden for turneringen som finder sted den 10 – 12 august.

Det er et kvalitetsstempel af os som klub, og vi får brug for en masse frivillige som vil træde til i dagene omkring dette DM. Det er en sjælden god oplevelse at kunne se så mange dygtige spillere samlet på et sted. Hele vores stab af greenkeepere er klar på at gøre banen så god som muligt og vi er meget ydmyge omkring den opgave det er, at være vært for så stor en turnering.