Årsrevision af handicap 2017

Ved årsskiftet gennemføres som sædvanligt den årlige handicaprevision for alle golfspillere i handicapgruppe 1-5. Da der i EGA Handicapsystemet 2016-19 er indført nye beregningsmetoder kan dette dog afføde spørgsmål fra medlemmerne til klubbens handicapkomité.

Udregningerne, som er meget komplicerede, foretages naturligvis automatisk af klubbens administrationssystem, og det er derfor ikke nødvendigt at kunne foretage disse selv. At kunne forklare revisionen er dog ønsket og på sin plads.

Den simple forklaring er:
“Spillerens tællende scores for året omregnes til det handicapinterval spilleren med størst statistisk sandsynlighed skulle ligge indenfor, for at have produceret sådanne scores. Hvis spillerens nuværende handicap ligger uden for dette interval, justeres handicappet imod intervallet.

F.eks.: En spiller i handicap 15,3 ved årsskiftet har i 2016 afleveret 10 tællende scores med antal stableford points mellerm 21 og 29. Disse omregnes af systemet til et handicapinterval på mellem 17,0 og 21,2. Da spillerens handicap ligger under den nederste grænse justeres spilleren 2 slag op til handicap 17,3”

Flere handicapkomitéer har dog givet udtryk for et ønske om at kunne videregive en mere præcis forklaring af handicaprevisionen, og en sådan kan derfor findes HER

Handicapkomitéen opfordres også til at gøre sig bekendt med de resterende oplysninger som findes på siden: http://www.danskgolfunion.dk/regler/ega-handicapsystemet